Spor

Da der er mange forskellige dyr i skoven, har jeg valgt at samle lidt af hvert sammen. Nogle ædespor, nogle bosteder, nogle ekskrementer, en skal, et spindelvæv og et åbenlyst sted for et koldblodigt drab:


Her ser vi typisk ædespor af en mus. Som illustrationen viser, er musene meget grundige og ordentlige når de gnaver i koglerne, hvorimod egernet er mere sjusket. Ud fra dette vil jeg gætte på at det var en mus, der har gnavet på denne kogle - og da jeg hørte den under en af mine ture, kan jeg med sikkerhed sige, at vi har en mus som beboer af skoven.
Her ses en nødeskal. Hvem der har været i gang med indholdet kan jeg ikke sige med 100%, men min gæt er at det var en fugl af en art.
Til venstre ses en gammel træstamme, som er gennemsivet af huller. Hvem har lave alle disse hulle, forskelligt store, men alle meget regelmæssigt runde? 
Og til højre ses et fint lille hul i jorden. Dette er helt sikkert bosted til et dyr - måske en mus. Rundt omkring i skoven findes mange, mange af disse små fine huller i jorden.
På en lille sti i skoven fandt jeg denne fine lille fuglerede. Den må have været rugested for en eller anden fugl på et tidspunkt. Hvilken fugl er jeg ikke sikker på, men her må i gerne komme med gode bud, hvis i vil. Reden er ikke større i diameter end min hånd, så det må være en lille fugleart.


Her har vi den helt typiske afføring af haren. På allerførste tur mødte jeg ham faktisk, men haren er så hurtig at jeg simpelthen ikke kan nå at fange et billede... I hvert fald er der masser af harelort i hele skoven, så det er en fast beboer af min biotop.
På billedet til venstre ser vi flere ekskrementer. Disse her kunne evt. stamme fra Mikkel ræv, men sikker er jeg ikke. Kom med jeres gæt!
Denne type afføring ligner meget en pindsvinelort.
På endnu en gåtur fandt jeg en æggeskal, formodentlig et solsorteæg. Om det blot er klækket og så faldet ud af en rede eller om et rovdyr har stjålet ægget og ædt indholdet, skal jeg ikke kunne sige...
Og her fandt jeg et spindelvæv - det er åbenlyst ikke spindet af mine to edderkopper, skovjægeren og rovedderkoppen, da de ikke spinder net, men det betyder jo bare at de ikke er de eneste to slags edderkopper i skoven her.
Her til venstre ses skuepladsen til et drab! Sandsynligvis har en ræv fået fat i en skovdue og ædt den.

Dette er en duefjer og dermed tydeligt tegn på at der er skovduer her. Men jeg mødte også flere af dem på mine ture gennem skoven, så det er rigtig nok - her bor skovduer.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar