Jeg vil her komme med eksempler på mine faglige overvejelser og begrundelser i relation til de valgte naturpædagogiske aktiviteter.
Hvilke oplevelser med naturen bør et barn under 3 år opleve?
• Lugten af skovbund
• at hoppe i vandpytter
• at kravle op et sted, hvor hun ikke kan komme ned
• lærkens sang
• at trille ned ad en bakke
• at bygge huler
• at smage på jord og sand
• at kælke
• skoven og havets lyde
• lugten af regn
• alle vejrtyper
• is på vandpytter
• kende dyrene omkring os
• nysgerrighed og tryghed ved naturen
• glæden ved at samle
• at overskride sine egne grænser
• roen ved at ligge og kikke op i himlen
• De skal have været våde, stukket sig og være blevet trætte
Læs hele artiklen på www.natur-vejleder.dk
Der er desværre ikke meget forskning (endnu) der underbygger gavnen af at tage børn med ud i naturen, men der sker meget de seneste år. I Danmark har man tradition for at gå ud i naturen med børn og på denne måde fremme deres sanser, motorik og læring.
For pædagoger er det en kompleks opgave at planlægge naturpædagogiske aktiviteter, da mange faktorer spiller en rolle: alder, erfaring, interesser, samspil indenfor gruppen, naturområdet og sociokulturelle faktorer - førstnævnte har netop været en stor faktor i mit valg af eksempler på naturpædagogiske aktiviteter, da jeg gerne ville koncentrere mig om vuggestuebørnene.
Om aktiviteten troldetur
Både hjerneforskning og psykologisk forskning viser at: ”I de første år af vores liv, danner vi grundlag for vores relationer til omverden. Det er i disse år, der er højest aktivitet på sanseintegrationsområdet og udvikling af grundmotorikken. Det er her grundlaget for vores udvikling af kropslige, sociale, psykiske og læringsmæssige kompetencer dannes.”
Aktivitet nr. 1 er valgt ud fra det aspekt at børns fantasi bør fremmes, sålænge den er der. Netop i børnehavealderen har børn en livlig fantasi og dette forsøger jeg at udnytte ved at tage på troldetur. Samtidig med at deres imagination styrkes, får de mulighed for at sanse så mange andre ting i skoven. De føler blade, sten, grene, blomster, insekter osv. De får skovens dufte i næsen og ser alle dens farver. Sensomotorisk udfordres de også ved at lave deres egen skovtrold. Ikke mindst er det positivt for de sociale kompetencer, da de er sammen om det. De oplever det hele i fællesskab.
Assimilation, akkomodation og flow
Når man taler om læring er det uundgåeligt at komme ind på begreber som assimilation, akkomodation og flow, ligesom grundlæggeren for denne teori, Jean Piaget (schweizisk biolog og psykolog).
Assimilation er et begreb, som beskriver måden at begribe nye oplevelser på ved at anvende sanselige erfaringer og forståelser, som man allerede har erhvervet sig tidligere. Oplever man noget, man ikke har oplevet før, men kan forklare det for sig selv med kendte udtryk som størrelse, udseende, følelse mm., taler man om assimilation. I biologien betyder assimilation at man omdanner et fremmed stof til sit eget stof.
Derimod er akkomodation et begreb, som beskriver måden at begribe nye oplevelser på ved at omjustere på forhånd erhvervede forståelser. Når en oplevelse ikke kan beskrives med begreber, som man allerede har tilegnet sig, er man nødt til at omrokere i sin begrebsverden, så deern nye oplevelse kan forarbejdes. Her et eksempel fra min egen søn på 1 år: Han ved hvad en hund er og siger "vov vov" hver gang han ser en, men på et tidspunkt sagde han også "vov vov", når han så en hest. Her passede hans erfaring (at alle dyr, der går på fire ben er hunde) ikke til virkeligheden. Nu har han justeret sit kognitive skema, så han ved at der findes flere forskellige dyr.
Som pædagog må man altid søge at være opmærksom på om børnene stimuleres tilpas meget (eller lidt). Hvis der skal justeres for meget i de kognitive skemaer, kan barnet blive overstimuleret og søger ro og fred samt monotone opgaver, som ikke udfordrer det for meget. Omvendt vil et barn kede sig før eller siden, hvis det ikke udfordres nok. Men hvis der er en ligevægt mellem assimilation og akkomodation vil barnet komme i et flow. Flow er den tilstand som beskriver passende udfordringer samtidig med passende sussesoplevelser. Det er tilstand som man kan opleve hele sit liv, hvis der er balance mellem disse to begreber.
Læring
Når man taler om læring, må man være klar over at der er forskel på indlæring og læring. Indlæring er nem at planlægge og gennemføre, men det har som regel ikke ligeså stor effekt som læring. Ved indlærng går man fra det store hele til detaljerne. Man starter sådan set med resultatet eller løsningen og går derefter i dybden og finder ud af hvordan resultatet opnås.
Ved læring går man først i dybden med detaljerne, man forsker først og finder så frem til løsningen. På den måde oplever man også en succes og husker det lærte bedre.
Det er blot et lille notat, som jeg synes er en vigtig detaljer - ligegyldigt om det handler om børn eller voksne, natur, kunst, musik eller andre områder!
Naturoplevelsens faser
Ved hjælp af de tre faser, jeg går nærmere ind på om et øjeblik, specificerer man hvorledes et barn akkomoderer en naturoplevelse.
Opdagelsesfasen: Børnene opdager, de beskriver med det de kender.
Undersøgelsesfasen: Børnene begynder at undersøge det ukendte materiale og bliver tildels helt opslukte.
Refleksionsfasen: Der stilles spørgsmål. Børnene skal åbenbart mættes sensomotorisk før de kan koncentrere sig om at reflektere.
Aktivitet nr. 1 er valgt ud fra det aspekt at børns fantasi bør fremmes, sålænge den er der. Netop i børnehavealderen har børn en livlig fantasi og dette forsøger jeg at udnytte ved at tage på troldetur. Samtidig med at deres imagination styrkes, får de mulighed for at sanse så mange andre ting i skoven. De føler blade, sten, grene, blomster, insekter osv. De får skovens dufte i næsen og ser alle dens farver. Sensomotorisk udfordres de også ved at lave deres egen skovtrold. Ikke mindst er det positivt for de sociale kompetencer, da de er sammen om det. De oplever det hele i fællesskab.
Assimilation, akkomodation og flow
Når man taler om læring er det uundgåeligt at komme ind på begreber som assimilation, akkomodation og flow, ligesom grundlæggeren for denne teori, Jean Piaget (schweizisk biolog og psykolog).
Assimilation er et begreb, som beskriver måden at begribe nye oplevelser på ved at anvende sanselige erfaringer og forståelser, som man allerede har erhvervet sig tidligere. Oplever man noget, man ikke har oplevet før, men kan forklare det for sig selv med kendte udtryk som størrelse, udseende, følelse mm., taler man om assimilation. I biologien betyder assimilation at man omdanner et fremmed stof til sit eget stof.
Derimod er akkomodation et begreb, som beskriver måden at begribe nye oplevelser på ved at omjustere på forhånd erhvervede forståelser. Når en oplevelse ikke kan beskrives med begreber, som man allerede har tilegnet sig, er man nødt til at omrokere i sin begrebsverden, så deern nye oplevelse kan forarbejdes. Her et eksempel fra min egen søn på 1 år: Han ved hvad en hund er og siger "vov vov" hver gang han ser en, men på et tidspunkt sagde han også "vov vov", når han så en hest. Her passede hans erfaring (at alle dyr, der går på fire ben er hunde) ikke til virkeligheden. Nu har han justeret sit kognitive skema, så han ved at der findes flere forskellige dyr.
Læring
Når man taler om læring, må man være klar over at der er forskel på indlæring og læring. Indlæring er nem at planlægge og gennemføre, men det har som regel ikke ligeså stor effekt som læring. Ved indlærng går man fra det store hele til detaljerne. Man starter sådan set med resultatet eller løsningen og går derefter i dybden og finder ud af hvordan resultatet opnås.
Ved læring går man først i dybden med detaljerne, man forsker først og finder så frem til løsningen. På den måde oplever man også en succes og husker det lærte bedre.
Det er blot et lille notat, som jeg synes er en vigtig detaljer - ligegyldigt om det handler om børn eller voksne, natur, kunst, musik eller andre områder!
Naturoplevelsens faser
Ved hjælp af de tre faser, jeg går nærmere ind på om et øjeblik, specificerer man hvorledes et barn akkomoderer en naturoplevelse.
Opdagelsesfasen: Børnene opdager, de beskriver med det de kender.
Undersøgelsesfasen: Børnene begynder at undersøge det ukendte materiale og bliver tildels helt opslukte.
Refleksionsfasen: Der stilles spørgsmål. Børnene skal åbenbart mættes sensomotorisk før de kan koncentrere sig om at reflektere.
 |
| Selv de mindste (her en på 18 måneder) nyder naturoplevelser i skoven |
Aktivitet nr. 2 med komposten og ormene har jeg specielt valgt fordi jeg lægger vægt på at børn lærer en vis respekt og omsorg for alle slags levende væsner. Derudover bliver børnene stimuleret på flere sanser. De kan lugte komposten, jorden, ormene (?). De kan føle dem på hånden, ligeledes kan de føle køkkenaffalden når den bliver smidt i spanden. De kan se ormene bevæge sig. De lærer at der en større sammenhæng mellem dyr og f.eks. biologisk affald, hvilket fremmer deres forståelse for natur og miljø i bredeste forstand.
"Børnepsykologer og erfarne forældre og lærere har ofte lagt mærke til den store og aktiviserende glæde, det er for selv de små børn at opleve dyrenes livsytringer. Der er meget, der taler for, at det barnlige engagement i såvel store som små dyrs adfærd fremelsker en nysgerrighed og reflektion, som kan føre til respekt og omsorg for alt levende." (citeret fra Besøg naturen - Børn og forældre)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar