Fødekæder

En rækkefølge bestående af organismer, der spiser og bliver spist, kaldes fødekæde. Stort set alle organismer er del af en fødekæde og sammen danner de et stort netværk, som kaldes fødenet.

Der skelnes mellem Græsningsfødekæder og Nedbryderfødekæder, så det vil jeg udnytte og nævne to eksempler fra min biotop, som hhv. er en græsningsfødekæde og en nedbryderfødekæde.

af Kathrine Kragelund Heesch

En græsningsfødekæde starter med såkaldte producenter, som er grønne planter. Dernæst konsumerer en planteæder denne producent. Den næste konsument, den sekundære, er så et rovdyr og hvis der er flere konsumenter, vil der her selvfølgelig også være tale om rovdyr. I mit eksempel er ellebladet producenten, den producerer så at sige energi. Den primære konsument er ellebladbillen, den sekundære konsument vil være kratløberen og den tertiære konsument er her grævlingen.
Dette er meget forenklet. I realiteten vil der være mange flere føreemner for hvert dyr, men forsvinder elletræet, vil ellebladbillen sulte ihjel, dernæst vil kratløberen sulte hvis ikke den indtager anden føde og gævlingen ligeledes - men som sagt, i realiteten indtager de også andre fødeemner.

af Kathrine Kragelund Heesch

En nedbryderfødekæde starter sådan set også med producenterne, men de producerer ikke mere, da de er døde. Den starter med dødt plantemateriale. Ikke alle levende organismer får tilstrækkelig næring ud af det, men der er nogle, f.eks. bakterier, svampe og andre smådyr - i mit eksempel er det skovsneglen (den primære konsument), som nedbryder det døde plantemateriale og dermed har indtaget noget enerig, som den så videregiver (nok ikke frivilligt!) ved at blive ædt af skovmusen, som er den sekundære konsument. Den tertiære konsument som også må være et rovdyr selvføgelig, er her en musvåge.