Planter i området

Til at starte med har jeg lagt et udvalg af seks forskellige blade op på min blog. Efterfølgende vil jeg meget kort beskrive, hvad jeg har fundet frem til efter grundig efterforskning i forskellige bøger og på forskellige hjemmesider og derudover præsentere tre nåletræer i området samt 5 planter:

Nr. 1: Der er tale om et blad fra en ELM (Ulmus glabra). Elmen bliver op til 35 m høj og skorpebarken er gråbrun og furet. Bladene er ovale og takkede.
Nr. 2: Her er der med stor sikkerhed tale om et blad fra en AHORN (Acer pseudoplatanus). Ahorntræet bliver op til 30 m høj og barken er gråbrun og glat.
Bladene er savtakkede.
Nr. 3: Ved disse blade er der ikke tale om blade fra et træ, men nogle jeg plukkede direkte fra
skovbunden. Det er en LILJEKONVAL (Convallaria majalis). De vokser normalt i både løv-
og nåleskove såsom på heder. Den er meget giftig og det gælder hele planten. Uden meget
kendskab til urter, kan det ske at man på første blik tror at det er ramsløg - men snus til bladene,
så kender du forskel!
Nr. 4: Desværre er jeg ikke sikker på hvilket træ disse blade stammer fra. Det må i gerne give
bud på, hvis i vil :)
Nr. 5: Der er tale om blade fra en ASK (Fraxinus excelsior). Asken bliver mellem 25 og 35 m høj og dens blade er savtakkede. Asken har vokset i Danmark i over 8000 år og har en stor betydning i den nordiske mytologi, hvor verdenstræet, Yggdrasil, bredte sine grene ud over hele verden.
Nr. 6: Til sidst ser vi tre blade fra en BØG (Fagus sylvatica), som bliver op til 40 m høj. Barken er grålig og glat, og bladene er ovale uden takker.

Bortset fra bladende fra liljekonvallen, er der udelukkende tale om løvtræer.
Efterfølgende har jeg sat tre kogler ind og vil gå nærmere ind på hvilke tre nåletræer disse stammer fra:

Koglen til venstre stammer fra RØDGRAN (Picea abies) som kan blive omkring 100 år gammel - maksimalt 200 år. Det er et vigtigt nåletræ i Danmark, da det vokser hurtigt. omkring 30% af det samlede skovareal i Danmark er bevokset af rødgran. Trøet bliver op til 40 m høj og koglerne er mellem 10 og 16 cm lange. Dens frø sidder mellem koglernes skæl og spredes med vinden.
"Rødgran blev indført til Danmark i 1730. Træet viste sig at vokse godt, især hvor jorden var løs og mager. Rødgranen vandt for alvor frem sidst i 1800 tallet da man begyndte at tilplante de jyske heder. Skovfolk har valgt at plante rødgran frem for løvskov helt op i 1980érne. Men i dag ser man mere kritisk på arten." (citeret fra www.skoven-i-skolen.dk)

Den midterste kogle stammer fra SITKAGRAN (Picea sitchénsis), som ligesom rødgrannen kan nå en højde på 40 m. 8% af det danske skovareal er dækket af sitkagran. Koglerne bliver ikke større end 8 cm og har mere papiragtige skæl sammenlignet med de kraftige skæl af rødgrannen. "Sitkagran blev indført til Europa fra Nordamerika i 1830érne – og træet kom til Danmark omkring 1850. Skovbruget var på det tidspunkt interesserede i at afprøve fremmede nåletræarter i det europæiske skovbrug. Sitkagran blev specielt plantet ved kysten og som læhegn, fordi den er mere stormfast end rødgran og fordi den tåler salt i luften bedre." (citeret fra www.skoven-i-skolen.dk)

Den tredje kogle stammer fra LÆRKEN (Larix decidua) som forekommer i to forskellige arter i Danmark, den europæiske og den japanske, samt en hybrid dvs. en krydsning af disse to. Den europæiske lærk blev indført i dansk skovbrug i 1760’erne, mens japansk lærk kom til landet i 1861. Lærken når ikke helt højden af de to andre, men kan blive omkring 35 m høj. Dette træ mister sine nåle hvert efterår i modsætning til andre nåletræer. Skællene på koglerne fra den japanske lærk vender udad i spidsen - hvilket ses tydeligt på billedet til venstre. 

Til højre ses FANDENS MÆLKEBØTTE (Taraxacum officinale), også kaldet løvetand. Det er en meget almindelig dansk urt, som vokser mange, mange steder og er meget hårdføre. Den bliver op til 50 cm høj og blomstrer fra april til august. De er svære at bekæmpe, da de spredes så nemt ved hjælp af vinden. på grund af den hårformede fnok svæver frøene vidt omkring.

Til venstre ser man en SKOVSYRE (Oxalis acetosélla), som vokser i både nåle- og løvskove over hele Danmark. Den bliver mellem 5 og 10 cm høj og blomstrer i april og maj. Denne plante tåler også skygge. Dens blade kan faktisk spises - de smager syrlige og indeholder meget C-vitamin.

På højre side ses en fin lille SKOVVIOL (Viola reichenbachiana) som kan blive op til 25 cm stor. Denne her var meget lille endnu. Den blomstrer i april og maj, ligesom skovsyren, og vokser i løvskove.

En HVID ANEMONE (Anemona nemorosa) er fotograferet til venstre. De bliver mellem 7 og 25 cm høje og blomstrer også i april og maj. I det tidlige forår dækkes tildels hele skovbunden af anemoner. Frøene spredes ved hjælp af myrer.

Her har jeg taget et billede af ALMINDELIG TUSINDFRYD (Bellis perennis), som er en urt på mellem 5 og 15 cm højde. Mellem marts og oktober blomstrer de. De har brug for en fugtig og næringsrig bund, hvilket typisk forefindes i skovkanten.

Til sidste har jeg taget et billede af en STOR NÆLDE (Urtica dioica), som ses til højre på billedet. Brændenælder bliver mellem 50 og 100 cm høje og har navnet fra deres egenskab til at svide på huden, hvis man rører ved planten. Unge skud af brændenælder kan på trods af nåle på bladene spises i supper og te.